Subtotal DKK 0,00
Moms DKK 0,00
Total DKK 0,00
Firmanavn
Navn
Adresse
Postnr.
By
LandDanmark
Momsnr.
E-mail
Deres reference
Telefon
Int. konteringsnr.

Din indkøbskurv

FragtDKK 0,00
LeveringDKK 0,00
TotalDKK 0,00
Moms udgør i altDKK 0,00
  • 0
  • Hurtig levering
  • Bæredygtige papkasser
  • Hurtig kundeservice
  • Papkasser fra egne fabrikker

SoMe content calendarÅrets vigtigste datoer, du som virksomhed ikke må glemme

Du har sikkert hørt om International Women’s Day og National Pizza Day (Ellers er du gået glip af noget!). Et kalenderår består af mange forskellige store, vigtige og sjove begivenheder. Mærkedage kan du, som virksomhed, benytte til at tiltrække ekstra besøgende og forhåbentlig nye købere til din butik eller webshop. Mærkedage er altså en god mulighed for at booste dit salg enten online eller i din butik. Først og fremmest er det derfor vigtigt, at du som virksomhed finder ud af hvilke dage, der passer til lige netop dit brandunivers, og som dermed vil kunne tiltrække flere kunder. Ved at være opmærksom på de forskellige internationale mærkedage får du mulighed for at målrette dine marketingtiltag mod de specifikke datoer. De målrettede kampagner skabes med fokus på et øget salg.

Mærkedage som et salgsværktøj

Nationaldage kan være en god måde at sprede et sjovt eller vigtigt budskab, og i allerhøjste grad benyttes til at inspirere kunder til at foretage et køb. Helligdagene kan bruges til at involvere brugerne gennem forskellige tiltag både fysisk og online. Det er oplagt at bruge de sociale medier for at nå ud til flest mulige købere. Her vil forskellige tekster, billeder, videoer og rabatter, der er relevante for begivenheden, være nøglen til en vellykket kampagne.

Der findes ingen forkerte nationaldage, men det er vigtigt, at du vælger at have fokus på mærkedage, som relaterer sig til din virksomhed. Der findes nemlig over 1.500 forskellige nationaldage, så mange af dem vil med garanti ikke findes relevant for din forretning. For at kunne udnytte nationaldagene bedst muligt, er det derfor vigtigt, at du formår at identificere hvilke helligdage, der er betydningsfulde for lige netop din virksomhed. Mærkedagene kan nemlig være en god måde for din virksomhed at vise noget personlighed på. Det er dog vigtigt kun at vælge nogle få, men velovervejede, mærkedage for at sikre, at din målgruppe ikke finder annonceringen ligegyldig og irriterende.

Mærkedage som salgsværktøj

Nationaldage som relaterer sig til din virksomhed

De fleste kender til de store gængse salgsdage som Black Friday, dagene op til jul og mors- og farsdag. Men der findes også mange andre relevante og begivenhedsrige dage, som er værd at rette sit fokus mod. Det kan være lidt af en opgave at finde ud af, hvor man ønsker at ligge sit fokus. Som huskeregel er det derfor vigtig kun at vælge nationaldage, som relaterer sig direkte eller indirekte til din virksomhed og dens produkter. Samtidig skal emnet vække interesse hos din målgruppe.

Lad os tage et eksempel: Er du en virksomhed, som sælger dyrefoder. Så giver det måske ikke så god mening at fejre National Pizza Day, da det hverken direkte eller indirekte relaterer sig til din virksomheds services eller produkter.

Det er ikke altid nemt at få øje på forbindelsen mellem din virksomhed og en bestemt nationaldag, derfor handler det langt hen ad vejen om at tænke kreativt og ud af boksen. Der er med garanti en mærkedag, der passer til lige netop din virksomhed, og hvis ikke, så for tvivl ej! Den 26. marts er det Make Up Your Own Holiday, hvor du har mulighed for at fejre lige dét, som du har lyst til.

Mærkedage som er værd at huske

Nedenfor har vi listet en række populære helligdage, som er værd at huske. Listen er til inspiration, og måske falder du over nogle mærkedage, der matcher lige netop din virksomhed.

#1 Earth Day

Earth Day er en nationaldag, der hvert år fejres den 22. april. Earth Day er en dag, hvor der er fokus på at øge bevidstheden om behovet for at beskytte Jordens naturressourcer for de fremtidige generationer. Brug dagen på at skabe opmærksomhed omkring din virksomheds bæredygtige initiativer på de sociale medier. Lav aktiviteter for dine ansatte, som sætter fokus på miljøet, og del det med virksomhedens interessenter. For at sætte fokus på Earth Day kan man med fordel sætte nogle timer af til at samle skrald udenfor i et nærområde. Så udfordre dine kollegaer, og lav det til en sjov konkurrence om hvem der kan samle mest skrald. Eller se hvor lidt papir det er muligt at bruge på kontoret på en hel uge. Der er altså flere muligheder for at fejre Earth Day på arbejdspladsen og dermed inkludere din virksomheds ansatte.

Earth Day

#2 Valentine’s Day

Valentine’s Day er en velkendt mærkedag som hvert år finder sted den 14. februar. Det er dagen hvor vi fejrer kærligheden. Valentine’s Day er en årets største handelsdage og en stor kommerciel mulighed for mange virksomheder. Det er den perfekte dag til at række ud til dine kunder med forskellige marketing initiativer. Valentine’s Day relaterer sig til mange forskellige forretningsområder, og vedrører alt lige fra restauranter, vinbutikker, tøjforretninger, blomsterbutikker, fotografer og hotel- og spaophold. Listen er lang. Kunderne bruger meget tid på at finde den perfekte gave til deres kære. Brug det som en mulighed, og kom med gode idéer til Valentine’s gaver på din webshop, promover relevante produkter og lav fordelagtige tilbud. Husk også at stå klar med gaveforslag til last-minute shoppers både online og i din butik.

#3 International Women’s Day

Hvert år den 8. marts er det International Women’s Day, hvor vi fejrer kvinders sociale, økonomiske, kulturelle og politiske præstationer. Dagen er en god mulighed for at sætte fokus på og hylde dine stærke kvindelige kollegaer gennem de sociale medier. Det er en god måde at give din kunder et indblik bagom virksomheden og samtidig få dine kvindelige kollager til at føle sig værdsat. International Women’s Day er samtidig også en oplagt mulighed for at deltage i velgørenhedsprojekter, hvor der er fokus på kvinders rettigheder.

International Women's Day

#4 Cyber Monday

Cyber Monday er en af årets største online handelsdage, og afholdes hvert år den 28. november. Det er altså en vigtig dag at have fokus på, hvis du sælger dine produkter online. Hvis der er noget som forbrugerne elsker, så er det gode tilbud. Derfor er Cyber Monday også en god mulighed for at sælge dine produkter online til en skarp pris, der kun gælder lige netop denne dag. Gør brug af de sociale medier og e-mail marketing til at skabe opmærksomhed omkring denne særlige begivenhed. Cyber Monday er en online begivenhed, hvorfor det giver god mening at inkorporerer en nedtællingstimer på din webshop. Den tidsbaseret knaphed giver kunderne en følelse af, at det haster og et behov for at slå til med det samme.

[related="6002758,5566791,5573917,5566635,5566792"]