Subtotal DKK 0,00
Moms DKK 0,00
Total DKK 0,00
Firmanavn
Navn
Adresse
Postnr.
By
LandDanmark
Momsnr.
E-mail
Deres reference
Telefon
Int. konteringsnr.

Din indkøbskurv

FragtDKK 0,00
LeveringDKK 0,00
TotalDKK 0,00
Moms udgør i altDKK 0,00
  • 0
  • Hurtig levering
  • Bæredygtige papkasser
  • Hurtig kundeservice
  • Papkasser fra egne fabrikker

MærkedageMærkedage i maj, hvor du kan øge din indtjening og online tilstedeværelse

Vi er nået til maj måned i vores serie af mærkedage, som du kan fejre med dine følgere på de sociale medier, på din webshop og i butikken. Der er masser af god inspiration til indhold i maj. Vi fejrer blandt andet Mors dag som er en klassiker! Brug nationale dage i maj til at tage fat i temaer og skabe indhold, der fanger dine kunders opmærksomhed. Ved at bruge de rigtige mærkedage hjælper det dig med at opbygge stærkere relationer til dine kunder, øge engagementet på sociale medier og fremme dit brand på en positiv måde.

Verdens tunfiskedag 🐟

Tun er et af de vigtigste dyr for vores økonomi og ernæring. Derfor er det heller ikke så underligt, at en mærkedag er dedikeret til at fejre netop dette. Verdens tunfiskedag falder hvert år den 2. maj. Driver du en virksomhed som relaterer sig til fiskeindustrien, så er det en god anledning til at øge bevidstheden omkring vigtigheden af bæredygtigt tunfiskeri og fremme bevarelsen. Der er mange måder at fejre dagen på, og vi giver dig vores bedste idéer til, hvordan du kan gøre det. Brug dagen på at afholde et fiske arrangement for dine kunder og leverandører hvor du kan fortælle om vigtigheden af bæredygtigt fiskeri og servere god mad lavet af bæredygtig tun.

Uddan dine følgere på de sociale medier ved at gøre dem klogere på vigtigheden af bæredygtigt fiskeri, fordelene ved at spise tun og konsekvenserne ved at bruge fangstmetoder, som ikke er bæredygtige. At fremme tunfiskedagen er ikke kun en mulighed for at vise dit engagement inden for bæredygtighed, men også inspirere andre til at gøre en indsats for at beskytte verdenshavene og det tilhørende dyreliv.

Det er ikke kun fisken der skal være bæredygtig, det samme bør emballagen være. Hos Smurfit Kappa designer og producerer vi bæredygtig emballage til dine fiskeprodukter. Når det drejer sig om fødevarer, forstår vi behovet for emballage, der sørger for friskhed, beskyttelse og de højeste standarder inden for hygiejne. Vores mangeårige erfaring inden for frisk, frosset eller vakuumpakket fisk garanterer dig den bedste emballage til dine produkter.

Fiskebåd

Den nationale tekstil dag 👕 - 3. maj

Tag lige et øjeblik og tænk over, hvordan livet ville være uden tekstiler. Vores måde at leve på ville være helt anderledes. Derfor fejrer vi den nationale tekstil dag den 3. maj, hvor vi anerkender den store rolle, som tekstiler spiller i vores hverdag.

Hold et udsalg på dine tekstiler uanset om det er tøj, sengetøj eller tæpper og promover det på din webshop, de sociale medier eller i din butik. Forhandler du også bæredygtige tekstilprodukter, kan du med fordel tilskynde dine kunder til at træffe et mere bevidst valg, næste gang de shopper. Husk at vi tilbyder miljøvenlige forsendelsesposer i papir, som erstatning for plastikposer. 

International Pressefrihedsdag 📰 - 3. maj

Den 3. maj markeres også den internationale dag for pressefrihed. Dette er en dag, der fejrer de grundlæggende principper for pressefrihed, evaluerer pressefrihedens vilkår rundt om i verden og hylder journalister, som har mistet livet i deres arbejde.

For virksomheder kan dagen være en mulighed for at fremhæve dit brands engagement i gennemsigtighed og åben kommunikation. Del historier om jeres virksomheds værdier på de sociale medier, eller skab en kampagne, der støtter lokaljournalistik. Driver du en virksomhed, der leverer produkter til mediebranchen, kan du tilbyde særlige pakkeløsninger til dine kunder på denne dag. Husk at bruge hashtagget #PressFreedomDay for større synlighed.

Star Wars Day 🚀 - 4. maj

"May the Fourth be with you!" Den 4. maj er den ultimative dag for alle Star Wars fans. Dette er en perfekt anledning til at lave tematiserede kampagner, produkter eller indhold med inspiration fra universet.

Uanset om din virksomhed er relateret til underholdningsbranchen eller ej, kan du bruge denne dag til at skabe sjovt og engagerende indhold for dine kunder. Hold en Star Wars-quiz på sociale medier, tilbyd særlige rabatter med Star Wars temaer, eller lav specielle emballageløsninger med Star Wars referencer. Flere brands som MeUndies har f.eks. lanceret Star Wars-tematiserede produktlinjer til denne anledning.

International Firefighters' Day 🧑‍🚒 - 4. maj

Den 4. maj er også International Firefighters' Day, hvor vi anerkender og hylder brandfolkenes vigtige arbejde. Som virksomhed kan du bruge dagen til at vise din støtte til lokale brandfolk. Del indhold, der fremhæver deres arbejde, eller arranger et event, hvor du donerer en del af dagens omsætning til brandstationer eller organisationer, der støtter brandfolk.

Danmarks Befrielse 🇩🇰 - 4. og 5. maj

Den 4. og 5. maj markerer vi Danmarks befrielse i 1945. Den 4. maj om aftenen i 1945 kunne den danske radiospeaker Johannes G. Sørensen via BBC meddele den danske befolkning, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig. Traditionelt sætter danskere lys i vinduerne om aftenen den 4. maj for at fejre befrielsen.

Dette er en god anledning til at skabe patriotiske kampagner eller dele historier om din virksomheds danske arv. Mange butikker har "befrielsestilbud", og det kan også være en oplagt mulighed for at vise din støtte til nationale værdier. Hvis din virksomhed har en historie, der går tilbage til krigens tid eller efterkrigstiden, kan dette være et godt tidspunkt at dele denne historie med dine kunder.

Tøjbutik

Latterens Verdensdag 😄 - Første søndag i maj

Den første søndag i maj fejrer vi Latterens Verdensdag, en dag der minder os om vigtigheden af humor og glæde i vores liv. Dette er en fantastisk mulighed for din virksomhed til at vise en mere afslappet og sjov side.

Del sjove indhold, vitser eller memes relateret til din branche på de sociale medier. Arranger en konkurrence, hvor kunder kan dele deres sjoveste oplevelser med dine produkter, eller skab en kampagne, der får folk til at smile. Humor i markedsføring kan være meget effektivt til at skabe engagement og øge opmærksomheden omkring dit brand.

No Socks Day 🧦 - 8. maj

Den 8. maj er "No Socks Day" - en sjov og uformel mærkedag, hvor vi opfordres til at gå uden sokker. Dette kan være en perfekt anledning til at køre kampagner for sko, sandaler eller bare fodbehandlingsprodukter.

Send en nyhedsmail med temaet "Sockless and stress-free" og fokuser på fordelene ved at føle sig afslappet og komfortabel. Du kan også tilbyde tips til stressreduktion eller have særlige tilbud på produkter, der fremmer velvære og komfort.

Europadagen 🇪🇺 - 9. maj

Den 9. maj fejrer vi Europadagen, som markerer samarbejdet og freden i Europa. Denne dag er ideel for virksomheder, der handler internationalt eller har fokus på europæiske værdier.

Fremhæv dine internationale produkter eller partnerskaber, eller opret særlige tilbud for kunder i hele Europa. Denne dag kan også bruges til at fremhæve bæredygtige forretningspraksisser, der er i tråd med EU's miljømæssige mål.

National emballagedesign dag 📦 - 7. maj

Emballage er nok nær det eneste produkt, hvor man kan ignorere ordsproget "man skal ikke dømme en bog efter dens omslag". National emballagedesign dag fejres hvert år den 7. maj, hvor vi anerkender det store arbejde, der ligger bag emballagedesigns og de designere, der skaber dem. Det er en dag lige i vores ånd!

Specialdesignet emballage er en fremragende måde at markedsføre din virksomhed og produkter på. Emballagen er det første som dine kunder ser, og derfor er et godt førstehåndsindtryk altafgørende. Desuden viser forskning, at op til 40 % af forbrugerne som shopper online, er tilbøjelige til at dele et billede på de sociale medier, hvis deres produkter kommer i specialdesignet emballage.

Så hvad venter du på? Vores design- og produktionsteams sidder klar til at hjælpe dig med at skabe emballageløsninger, der passer til netop dine behov. Kontakt os allerede i dag for at komme i gang.

International dag for trækfugle 🦅 - 11. maj

Den anden lørdag i maj markeres den internationale dag for trækfugle for at øge bevidstheden om trækfugle og behovet for internationalt samarbejde for at bevare dem. Dagen markeres to gange årligt, fordi fuglene tager på træk to gange om året.

For virksomheder med fokus på miljø eller natur kan denne dag være en mulighed for at fremhæve dit engagement i naturbevaring. Skab en kampagne, der støtter fuglebeskyttelsesorganisationer, eller del information om, hvordan dine produkter eller produktionsmetoder tager hensyn til naturen og dyrelivet.

Mors Dag 👩 - 11. maj 2025

Mors Dag fejres i år søndag den 11. maj og giver os mulighed for at forkæle og fejre moderfigurerne i vores liv. Det er ikke for sjov, at butikker og webshops går all in på gode tilbud i anledningen af mors dag. Hvert år bruges der nemlig svimlende milliardbeløb verden over på at hylde vores mødre. Idéerne til mors dagsgaver er mange og forbrugerne køber alt fra blomster, til chokolade, make-up, tøj og oplevelser. Så driver du en butik eller webshop indenfor en af de ovenstående kategorier, så er det en oplagt mulighed at deltage i fejringen.

Du kan med fordel samle en række særlige tilbud og kampagner på Mors Dags-gaver eller sammensætte gavekurve med en række populære produkter. Driver du en fysisk butik, kan du med fordel få lavet en POS-displayløsning, som kan vise dine Mors Dag-produkter frem. Et visuelt og iøjnefaldende display vil tiltrække dine kunder og gøre det nemt for dem at finde den perfekte gave.

Lav et opslag på de sociale medier, hvor du samler en gaveguide der fremhæver de bedste valg af Mors Dags-gaver. Husk at brug relevante hashtags som #morsdag eller #gavetilmor for at tiltrække nye kunder. Du kan også skabe engagement hos dine følgere ved at lave en giveaway. Opfordre dine følgere til at dele deres yndlingsminde med deres mor og vælg en vinder, som vil modtage en særlig Mors Dags-gave.

Hvornår er det Morsdag i Danmark?

  • Morsdag i 2025: søndag d. 11. maj 2025
  • Morsdag i 2026: søndag d. 10. maj 2026
  • Morsdag i 2027: søndag d. 9. maj 2027
  • Morsdag i 2028: søndag d. 14. maj 2028

Mors Dag

International Familiedag 👨‍👩‍👧‍👦 - 15. maj

Den 15. maj er International Familiedag, en dag, der fremhæver familiens betydning i samfundet. Dette er en perfekt anledning for virksomheder, der tilbyder produkter eller tjenester til familier.

Skab kampagner, der fremhæver familieværdier, eller tilbyd særlige rabatter til familiekøb. Du kan også arrangere familievenlige events i din butik eller skabe indhold på sociale medier, der hylder forskellige former for familier. Emballageløsninger, der er designet med familier i tankerne, såsom børnesikre pakker eller familiepack-emballage, kan også fremhæves på denne dag.

Verdensdag for kulturel mangfoldighed 🌍 - 21. maj

Den 21. maj markerer vi verdensdagen for kulturel mangfoldighed, en dag, der fejrer diversitet og inklusion. Som virksomhed kan du bruge denne dag til at fremhæve dit engagement i mangfoldighed og kulturel bevidsthed.

Del historier om, hvordan forskellige kulturer har inspireret dine produkter, eller fremhæv medarbejdere med forskellige baggrunde. Du kan også skabe indhold, der uddanner dine kunder om forskellige kulturelle traditioner eller fejre diversitet gennem særlige kampagner eller produktlinjer.

Verdensdagen for bier 🐝 - 20. maj

Den 20. maj er verdensdagen for bier, en dag, der belyser vigtigheden af at bevare bier og andre bestøvere. Forskning fra FN og International Union for Conservation of Nature viser, at bestanden af bier og andre bestøvere er reduceret og bliver stadig mere truet på grund af menneskelige aktiviteter.

For virksomheder er dette en mulighed for at vise dit miljømæssige engagement. Hvis du arbejder med fødevarer, landbrug eller haveartikler, kan du fremhæve, hvordan dine produkter eller praksisser støtter biernes overlevelse. Du kan også oprette kampagner, der uddanner forbrugerne om biernes vigtighed, eller donere en del af dagens omsætning til organisationer, der arbejder for at beskytte bestøvere.

National blomster dag 💐 - 20. maj

Hvis der er noget som der kan få smilet frem på folks læber, er det synet af friske blomster. Og hvilken bedre anledning end National blomster dag den 20. maj. Så driver du en blomsterforretning eller webshop, så er dagen en oplagt mulighed for at være vært for en blomsterworkshop, hvor dine kunder har mulighed for at lære at sammensætte deres egen buket. Mærkedagen giver også god anledning til at tilbyde en god rabat til dine kunder. Det vil give dine kunder en følelse af, at de er nødt til at slå til nu. Husk at promovere dine arrangementer og tilbud på de sociale medier under hashtagget #Nationalflowerday.

Når det drejer sig om e-handel, så har friske blomster brug for de bedste emballageløsninger for at sikre, at de ankommer til din kundes hoveddør i intakt stand. Og det er netop hvad vores innovative emballageløsninger til blomster leverer.

National vin dag 🍷 - 25. maj

Man kan næsten altid finde på en anledning til at åbne en god flaskevin. I Danmark har vi vin-dag den første lørdag i september, men da der er næsten et halvt år til den dag, kan vi jo kigge mod USA, hvor man fejrer National vindag i maj. Mærkedagen fejres hvert år den 25. maj, og giver dig en officiel grund til at åbne en flaske vin. National Wine Day er en fantastisk mulighed for vinbutikker, vinbønder og andre vin relaterede virksomheder til at fejre deres passion for vin og engagere sig med deres kunder. Her er nogle idéer til hvordan du får mest muligt ud af dagen.

Vær vært for en vinsmagning, hvor du kan dele ud af din viden og ekspertise. En vinsmagning giver dine kunder mulighed for at komme og smage forskellige vine fra din vingård eller butik. Det giver dem mulighed for at prøve nye vine og lære mere om de forskellige sorter, som du tilbyder.

Vinsmagning

Sørg for at tilbyde ekstra skarpe rabatter på udvalgte vine. Det vil tilskynde kunderne til at besøge din butik eller din webshop og foretage et køb. Har du brug for at sende vinen til dine kunder, så husk at have emballagen i orden. Hos Smurfit Westrock Systemkassen sælger vi godkendt emballage til forsendelse af vin og flasker, der sørger for at din vin kommer sikkert frem til kundens hoveddør.

Brug de sociale medieplatforme til at promovere dine arrangementer og tilbud på dagen. Nøglen til en succesrig dag er at tilbyde dine kunder noget unikt. Husk at del dine opslag under hashtagget #Nationalwineday. Skål!

[related="9034203,9034191,9034185,6299391,11365767"]