Subtotal DKK 0,00
Moms DKK 0,00
Total DKK 0,00
Firmanavn
Navn
Adresse
Postnr.
By
LandDanmark
Momsnr.
E-mail
Deres reference
Telefon
Int. konteringsnr.

Din indkøbskurv

FragtDKK 0,00
LeveringDKK 0,00
TotalDKK 0,00
Moms udgør i altDKK 0,00
  • 0
  • Hurtig levering
  • Bæredygtige papkasser
  • Hurtig kundeservice
  • Papkasser fra egne fabrikker

ReturneringGør det nemt for dine kunder at returnere deres varer

Returneringer er blevet en fast del af online shopping og den samlede købsoplevelse. Det skyldes, at forbrugerne nemt kan risikere at bestille en forkert størrelse, måske levede produktet ikke op til ens forventninger, eller at man ganske enkelt bare har fortrudt sit køb.

Men vidste du, at en undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv viser, at hver fjerde dansker faktisk beholder varer, som de ville have returneret, men undlader fordi det er for besværligt. Det kan der være flere forskellige grunde til. Det kan være alt lige fra at det er for dyrt, ren og skær forglemmelse, for tidskrævende proces, produktet kan være svært at pakke ind igen til manglende returlabel.

Selvom ingen virksomheder ønsker at modtage deres produkter retur, er det en naturlig del af købsprocessen – og kan hverken ignoreres eller undgås. Vi giver dig derfor tips og tricks til hvordan du sikrer en nem og gnidningsfri returneringsproces, så det bliver en god oplevelse for dine kunder.

Minimer antallet af returneringer

Returneringer er både en stor omkostning for dig og miljøet. Men før det når så vidt, er der flere tiltag, som du kan iværksætte for at minimere antallet af returneringer – det kan være alt lige fra præcise produktinformationer til korrekt emballering. Fordelen ved at shoppe i fysiske butikker er, at forbrugerne har mulighed for at se og prøve produkterne på, inden de foretager sig et køb. De samme muligheder har man ikke online, og derfor er dine kunder afhængige af de tilgængelige informationer på din webshop.

Produktbilleder og -videoer

Det virtuelle aspekt i form af både billeder og videoer af dine produkter spiller en stor rolle, når det kommer til at træffe den rigtige beslutning. Små og korte 360°-videoer giver dig mulighed for at vise hver eneste detalje og vinkel af dit produkt. Sørg ligeledes for at have flere forskellige billeder af det samme produkt – som tommelfingerregel minimum 4 billeder. Du kan med fordel tilføje en zoom funktion på dine billeder, så dine kunder har mulighed for at se produktets detaljer helt tæt på. Produktbillederne på din webshop bør være 1:1 med det produkt, som dine kunder modtager – så der ikke opstår nogle (dårlige) overraskelser. Hvis produktet ikke er som forventet, vil det nemlig højst sandsynligt blive returneret.

Produktbilleder

Fyldestgørende produktbeskrivelser

Dine produktbeskrivelserne bør ligeledes være fyldestgørende og præcise. Produktinformationer så som vægt og dimensioner, hvilket materiale produktet er lavet af samt størrelsesguider skal være tilgængeligt under hvert produkt – og hvis der er tale om tøj, bør størrelsen på modellen ligeledes fremgå. Ved at have skarpe produktbeskrivelser på din webshop hjælper du dine kunder med at træffe den rigtige beslutning første gang – særligt når det kommer til bestilling af tøj. Det forhindrer derfor kunderne i konsekvent at bestille to størrelser hjem af det samme produkt.

Papkasser i god kvalitet

De primære årsager til returneringer skyldes forkert størrelse eller at produktet ikke levede op til kundens forventninger. Men en undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv viser, at hele 10 % af returneringerne faktisk skyldes ødelagte eller beskadigede varer. De hårde forsendelsesforhold spiller naturligvis en stor rolle her.

Men der er flere tiltag du kan gøre for at minimere chancerne for, at dine produkter bliver ødelagte eller beskadigede under forsendelse – hvilket vil resultere i færre returneringer. Først og fremmest – og måske vigtigst af alt – så tjek dine varer grundigt for fejl inden du sender dem afsted. Dernæst er papkassens kvalitet og størrelse også en vigtig forudsætning for sikker forsendelse. Ved at vælge den korrekte størrelse undgår du, at dine produkter vælter rundt i forsendelseskassen. Du kan med fordel gøre brug af pakkemateriale så som bobleplast, pakkefyld eller bølgepap til at beskytte dine varer mod slag og stød under forsendelse. Hvis du sender skrøbelige varer som eksempelvis glas, lamper eller keramik, bør du bruge labels der indikerer netop dette. Det handler grundlæggende om at dine produkter er emballeret korrekt inden de forlader dit lager.

Ødelagte varer

Gode råd til din returpolitik

For at undgå de dårlige returneringsoplevelser, er det vigtigt at have defineret din returpolitik på din webshop. Det er med til at skabe tillid og tryghed hos dine kunder, at de nemt og enkelt kan få returneret deres varer. Tillid og den gode kundeoplevelse er nemlig vejen til tilbagevendende kunder – og dermed en højere gensalgsrate.

En undersøgelse fortaget af ReBound viser, at hele 67 % af forbrugerne undersøger en virksomheds returneringspolitik inden de foretager sig et køb. Du fjerner derfor en potentiel barriere for køb, ved at sørge for at din returpolitik både er gennemsigtig og let tilgængelig. Returpolitikken skal klart og tydeligt informere omkring betingelserne for en returnering. Det kan være alt lige fra at notere hvilke varer der kan returneres og af hvilke årsager til hvor lang tid dine kunder har til at returnere en vare – eksempelvis inden for 30 eller 90 dage.

Din returpolitik bør desuden oplyse hvorvidt du tilbyder gratis returnering eller ej. Du kan vælge at betale for returfragten eller lade dine kunder afholde udgiften selv. En undersøgelse foretaget af Dansk Industri viser at foruden pris, webshoppens sortiment og troværdighed er gratis returnering et af de vigtigste købskriterier for valget af en specifik webshop. Samtidig viser en undersøgelse fra Klarna at hele 62 % fravælger en webshop hvis de ikke tilbyder gratis returneringer. Gratis returnering er derfor et vigtigt konkurrenceparameter. Vedlæg en forudbetalt returlabel, så dine kunder hurtigt og nemt kan sende deres pakke retur.

Shopping online

Den gode returoplevelse

Uanset årsagen skal det være ubesværet for dine kunder at returnere deres varer. Det er vigtigt at huske på, at konsekvensen af en dårlig returneringsoplevelse kan være en negativ opfattelse af dit brand. En undersøgelse foretaget af Klarna viser, at 84 % af forbrugerne ikke vil købe hos en virksomhed igen, hvis de har haft en dårlig returneringsoplevelse.

Papkasser med returfunktion

Hos Smurfit Kappa Systemkassen har vi designet en papkasse som skal skabe en god returneringsoplevelse – nemlig en papkasse med returfunktion. Papkassen kaldes QuickPack og er udstyret med dobbelt selvklæbende lukninger, og kan derfor bruges til forsendelse af to omgange. Papkassens ene tapestrimmel bruger du ved afsendelse af pakken, mens dine kunder bruger den anden tapestrimmel, hvis de ønsker at sende deres ordre retur. Det effektiviserer processen og gør det både nemt for både dig og dine kunder. Som en bonus skåner vi samtidig miljøet, da kassen kan genbruges. Du finder vores QuickPack i fem forskellige størrelser lige her.

Forstå årsagen til dine kunders returneringer

Gå ikke glip af muligheden for at forstå årsagen til dine kunders returneringer. Opret en returportal på din webshop eller vedlæg en returseddel i papkassen sammen med din kundes ordre. Det giver dine kunder mulighed for at afkrydse årsagen til returneringen. Den indsamlede data giver dig mulighed for, at finde ud af på hvilke parametre du kan forbedre dine produkter eller services for at opnå færre returneringer og utilfredse kunder.

[related="12429342,12429347,12429349,12429350,12429352"]