Subtotal DKK 0,00
Moms DKK 0,00
Total DKK 0,00
Firmanavn
Navn
Adresse
Postnr.
By
LandDanmark
Momsnr.
E-mail
Deres reference
Telefon
Int. konteringsnr.

Din indkøbskurv

FragtDKK 0,00
LeveringDKK 0,00
TotalDKK 0,00
Moms udgør i altDKK 0,00
  • 0
  • Hurtig levering
  • Bæredygtige papkasser
  • Hurtig kundeservice
  • Papkasser fra egne fabrikker

UnboxingFå kunderne til at elske din virksomhed

Online markedet stiger eksplosivt, og det giver i dag forbrugerne uanede muligheder for at vælge i mellem de forskellige webshops, der er på markedet, og når valget skal tages, så er det marginaler, der gør forskellen. Forbrugerne er meget prisbevidste, og går efter butikker og webshops, hvor de kan indhente fordele. Det har derfor aldrig været vigtigere, at differentiere sig fra dine konkurrenter. Du kan skille dig ud af mængden på mange forskellige måder, som vi vil give vores bedste bud på i dette blogindlæg. Hovedessensen er blot, at man som webshop gør sig nogle tiltag, der huskes, og bemærkes af kunderne. Det er ofte de små detaljer, der gør, at kunden vælger at handle hos netop dig – det handler om at gå den ekstra mil for kunden.

#1 Gør det nemt for dine kunder

Først og fremmest er det vigtigt, at du skaber en platform, der gør det nemt for dine kunder at handle hos dig uanset om det via computer, tablet eller mobil. Brugervenligheden er et kæmpe plus, og skal derfor være i top. Der er intet værre end en uoverskuelig webshop – sørg derfor for at gør oplevelsen nem og enkel for dine kunder. Det kan du gøre ved at skabe et stilrent design på din webshop, som skaber overblik. Derudover kan du skabe brugervenlighed ved at inddele dine produkter i kategorier og lave nogle udførlige produktbeskrivelser, så der ikke opstår nogle tvivlsspørgsmål omkring dine produkter.

#2 Emballagen gør en forskel

Emballagen kan også gøre en forskel for helhedsoplevelsen for dine kunder. Det er vigtigt, at du vælger en sikker og robust emballage, som kan beskytte produkterne under forsendelse, så de er intakte når de når frem til kunden. Sørg derfor for at pakke produkterne godt ind på en ordentlig og indbydende måde – det vil ikke gå ubemærket hen. 

Emballagen bør desuden også lette brugeroplevelsen hos kunden, så pakken bliver en fornøjelse at åbne. Der er nemlig ikke noget værre end hvis papkassen er besværlig at åbne for kunden. Overkompliceret produkt- og forsendelsesemballage kan  ødelægge den gode kundeoplevelse. Det skaber frustrationer hos kunden, hvis det er langsommeligt at få fingrene i indholdet af papkassen. Papkassen skal derfor være nem at åbne, så det kræver en minimal indsats fra kunden. Hvis kunden ønsker at sende pakken retur, så skal dette også være en mulighed. Se blandt andet vores QuickPack som er designet til at forbedre slutbrugeroplevelsen. 

I dag findes der heldigvis et hav af forskellige emballager, der netop er designet til webshops og optimering af et brands emballage. Alt sammen med det formål at give dine produkter merværdi, og dine kunder en bedre oplevelse. Ydermere kan du også sørge for hurtig levering – tiden fra kunden har bestilt til at de har pakken i hånden, er altgørende for den gode kundeservice. Levering før tid er en kæmpe bonus, og noget som kunderne virkelig værdsætter og husker.

#3 Forkæl dine kunder

Vil du gøre noget ekstra for dine kunder? Så overrask dem! Der findes mange gode idéer til, hvordan du kan forkæle dine kunder, og optimere værdien af dit brand samt gå den ekstra mil for dine kunder. Det kan være alt fra håndskrevne kort med en takke hilsen for ordren eller et lille stykke slik eller chokolade. Når du personliggøre din pakke, så tilfører du produktet noget ekstra værdi, og du er samtidig med til at skille dig ud fra dine øvrige konkurrenter. Hvis du vælger at vedlægge en personlig hilsen i kassen, så får du også mulighed for, at vise hvem der står bag firmaet, hvilket gør oplevelsen mere autentisk for dine kunder.

#4 Skab en dialog

Sørg for at give dine kunder mulighed for at kontakte dig på en nem og enkel måde. Det kan være, at der opstår spørgsmål til ordren, eller hvis der er sket noget under forsendelsen af pakken. God kundeservice er altså alfa omega i sådanne situationer, hvorfor det bør prioriteres højt. Derudover kan du med fordel lave en opfølgning på dine kunder, efter ordren er modtaget eventuelt ved brug af en tilfredshedsundersøgelse. På den måde giver du dine kunder mulighed for at give dig en anmeldelse og feedback på alt lige fra service, levering og selve produktet. Feedback er guldværd, så du ved hvilke parametre, som du kan forbedre dig på. Som tak for hjælpen kan du eventuelt give dine kunder en rabatkupon på næste køb.

[related="9415207,9415192,9415070,7891137,7891135"]