Subtotal DKK 0,00
Moms DKK 0,00
Total DKK 0,00
Firmanavn
Navn
Adresse
Postnr.
By
LandDanmark
Momsnr.
E-mail
Deres reference
Telefon
Int. konteringsnr.

Din indkøbskurv

FragtDKK 0,00
LeveringDKK 0,00
TotalDKK 0,00
Moms udgør i altDKK 0,00
  • 0
  • Hurtig levering
  • Bæredygtige papkasser
  • Hurtig kundeservice
  • Papkasser fra egne fabrikker

Bæredygtig virksomhed

7 tips til at gøre din virksomhed mere bæredygtig

Bæredygtighed har aldrig været vigtigere, og det står højt på agendaen både hos forbrugerne og virksomhederne. En undersøgelse foretaget af SmartestEnergy viser, at forbrugerne i stigende grad vælger, at favorisere brands som tager ansvar overfor miljøet i deres forretning igennem forskellige tiltag. Kundernes forbrugsmønster ændrer sig derfor i takt med det store fokus på bæredygtighed. Der sker derfor en markant udvikling i forbrugernes holdning, og miljøet prioriteres højere end nogensinde før. Det er derfor vigtigt at man som virksomhed, uanset størrelse, tager affære i den bæredygtige omstilling, og bliver mere miljøbevidst. Både for miljøets skyld men også kundernes og din egen skyld. Der er nemlig et hav af forretningsmæssige fordele ved at tage klimadebatten alvorlig.

Det er dog ikke altid lige nemt for forbrugerne at gennemskue, hvorvidt den pågældende virksomhed engagerer sig i klimavenlige initiativer. Det er derfor vigtigt, at man som virksomhed er klar og tydelig i sin kommunikation omkring, hvad netop DU bidrager med til miljøet. Kommunikationen omkring dine bæredygtige tiltag kan både ske igennem de sociale medier, i mails eller på din hjemmeside. På den måde sikrer du, at kunderne er ordentligt oplyste.

Har du et ønske om at blive mere miljøbevidst? Så giver vi nedenfor vores 7 bedste råd og idéer til, hvordan du bæredygtighedsmæssigt optimerer din forretning, ændrer dine vaner, og dermed reducerer dit aftryk på miljøet.

#1 Mindsk forbruget

I løbet af en dag på kontoret bliver der brugt rigtig meget affald – specielt papir og plastik. Det er derfor vigtigt, at man som virksomhed gør op med sig selv, om man måske producerer mere affald end højst nødvendigt. Det gælder alt lige fra brugen af unødvendigt engangsservice ved kaffemaskinen til store mængder af printet materiale. Derfor bør man blive opmærksom på sit printforbrug, da man i dag kan nøjes med at se meget online, hvorfor man bør droppe udskrivning så vidt muligt. Hvis der er tilfælde, hvor print af dokumenter er en nødvendighed, så kan man med fordel printe på begge sider af papiret. På den måde vil forbruget automatisk blive mindsket.

#2 Sorter jeres affald

Selvom man som virksomhed skal forsøge at mindske sit forbrug af affald, så kan affald uanset hvad selvfølgelig ikke helt undgås. Men det man så har tilbage, det skal naturligvis håndteres korrekt – derfor er affaldssortering rigtig vigtigt. Mange materialer kan nemlig genanvendes og indgå i en cirkulær økonomi, hvor produkterne genbruges (what’s not to like?). I mens du er i gang med at affaldssortere, så er det desuden vigtigt at skille de forskellige elementer fra hinanden. Når f.eks. papemballage skal genbruges, er det nemlig vigtigt, at alt plast som f.eks. tape fjernes helt fra papkassen.

Bonus info!

Vidste du, at papemballage har en af de højeste genbrugsrater? Papirbaseret emballage kan nemlig genanvendes, og størstedelen bliver også genanvendt. Papirets høje genanvendelsesrater sørger for, at det har meget lav risiko for at blive til affald. Så bliv endelig ved med at genbruge.

Affaldssortering

#3 Sluk for kontakterne

Det kan virke som en lille ting, men om ikke andet så er det noget, som kan gøre en forskel. I mange kontorbygninger og butikker er der en tendens til, at lyset står tændt, selvom butikken er lukket, eller at lyset i mødelokalet er tændt, selvom ingen medarbejdere er til stede. Derfor bør man altid huske at slukket lyset, når man forlader et lokale, og ligeledes slukke så meget lys som muligt i butikken når den lukkes. Endvidere kan man med fordel også slukke diverse elektroniske apparater, når de ikke er i brug. Det skyldes, at IT udstyr stadig bruger strøm selvom, at det står på standby.

For at gøre det nemmere for dig selv og dine medarbejdere, så kan man med fordel få lyssensorer installeret på arbejdspladsen. På den måde vil lyset kun tændes efter behov, og dit strømforbrug vil mindskes.

#4 Hold møder online og arbejd hjemmefra

Vi er godt klar over, at der findes mange fordele ved at mødes fysisk til møder og andre arbejdsrelateret arrangementer. Men i mange tilfælde kan det nemt klares via et online møde. Derudover kan mange arbejdsopgaver også klares hjemmefra, hvorfor du med fordel kan lade dine medarbejdere have nogle hjemmearbejdsdage – dine medarbejder vil med garanti også sætte pris på fleksibiliteten. Begge dele vil have en positiv indvirkning på miljøet, og din virksomheds miljøaftryk vil reduceres. Det skyldes, at brugen af transportmidler til at komme på arbejde og til møder vil mindskes og dermed også udledningen af CO2.

#5 Brug bæredygtig emballage

De fleste virksomheder gør brug af emballage på den ene eller anden måde, og for at passe bedst muligt på miljøet kan du derfor med fordel benytte dig af miljøvenligt emballage. En undersøgelse, foretaget af Drapers og i samarbejde med Smurfit Kappa, viste at bæredygtigt emballage påvirker forbrugernes købsbeslutninger. Det viste sig, at 64 % af forbrugerne er mere villig til at købe fra virksomheder, som gør brug af miljøvenligt emballage. Ydermere er forbrugerne faktisk villige til at betale 50 % mere for bæredygtigt emballage. 73 % af forbrugerne angiver desuden, at brugen af papir- eller papemballage er rigtig vigtig for dem, når man som kunde overvejer et brands bæredygtighedsniveau, samt mente 66 %, at det er vigtigt for dem, at emballagen kan genbruges.

De ovenstående statistikker taler næsten for sig selv, og der er derfor mange gode grunde til, at prioritere bæredygtige papkasser i din virksomhed. Endvidere kan miljøvenligt emballage, også bruges som den del af din promoveringsstrategi. Det sender et godt signal til dine kunder, og vil forstærke tilliden og indtrykket af din virksomhed blandt forbrugerne, som i sidste ende kan føre til en øget omsætning.

#6 Støt og deltag i bæredygtige initiativer

Der findes en lang række bæredygtige initiativer, som din virksomhed med fordel kan deltage i. Det vil skabe synergi med jeres bæredygtige agenda, og vise omverdenen at I er engageret i klimadebatten. For eksempel finder World Clean Up Day sted én gang om året, og det vil derfor være en ideel begivenhed at deltage i.

#7 Lav en CSR rapport

For at skabe et overblik over for dine kunder og andre interessenter, så kan du med fordel få udarbejdet en CSR rapport eller en side omkring CSR på din hjemmeside. Her vil du kunne medtage alle de forskellige bæredygtige initiativer, som I beskæftiger jer med. CRS rapporten vil fremhæve jeres fortælling samt skabe værdi.

[related="9415207,9415192,9415070,7891137,7891135"]